En lækker kartoffelpizza med rosmarin og kylling til nem aftensmad eller lun frokost. Kartoffelpizza skåret i små stykker er også en udemærket appetizer eller snack ved receptioner, før maden og lignede.

En ret simpel opskrift på kartoffelpizza, men den simple krydring med hvidløg og rosmarin går super godt til kartoflerne og kyllingestykkerne. Sidstenævnte er dog ikke et must i min verden, men hvis der er rester i køleskabet er denne opskrift på kartoffelpizza ideal.

kartoffelpizza med kylling og rosmarin

Kartoffelpizza med kylling og rosmarin

Opskrift på pizzadej til kartoffelpizza med rosmarin

Hvorfor overhovedet lave din egen pizzadej? Den kan jo købes færdig og desuden er det jo så pokkers besværligt!

Nej, nej og atter nej – For det første tager det kun 30 minutter at lave pizzadejen og det kræver kun 4 ingredienser, olie, hvedemel, vand og gær og dem har de fleste næsten altid i hjemmet. For det andet er der sikkert en masse af tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i den færdige pizzadej fra supermarked og dem vil man jo helst undgå. Jeg bruger altid denne nemme opskrift på pizzadej; Nem opskrift på pizzadej

Ingredienser

  • 2 Store kartofler
  • 100 g Stegt kylling i stykker
  • 2 tsk Friskhakket rosmarin
  • 3 spsk. God olivenolie
  • 1-2 fede Hvidløg
  • Salt
  • Peber

Opskrift på kartoffelpizza med rosmarin

  1. Lav pizzadejen, lad den hvile og rul den herefter tyndt ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Forvarm ovnen til 200 grader.
  3. Kom hvidløg i en hvidløgspresser og pres hvidløget i en skål med olivenolie. Bland det grundigt og fordel herefter blandningen på dejen med en pensel.
  4. Skær kartoflerne i tynde skiver, her får man det bedste resultat ved at bruge en mandolinjern. Fordel herefter kartoffelskiver på pizzadejen.
  5. Drys friskhakket rosmarin over kartoffelpizzaen og bag den ved 200 grader i ca 10 min.
  6. Tag pizzaen ud af ovnen og kom kyllingestykkerne på. Bag pizzaen færdig i ca 10 min. Pas på at pizzaen får ikke for lang tid i ovnen, ellers bliver den for tør.
  7. Kværn lidt frisk peber udover den nybagte kartoffelpizza og lad den køle af i et par minuter. Pynt derefter med rucola og server.
pizza med kartofler og hvidløg opskrift kartoffelpizza med rosmarin opskrift kartoffelpizza

TIPS
Lyst til lidt ekstra topping; prøv med tomatpesto eller traditionel pesto.