Ikke alle traditioner skal nødvendigvis fornyes! Pizza med parmaskinke og mozzarella samt et væld af basilikum bør forblive urørt i min verden.

En klassisk pizza med parmaskinke og mozzarella til en let, lækker frokost eller nem aftensmad. Jeg kan godt li’ at forsøge mig med nye opskrifter og måder at gøre tingene på, men ikke alle kombinationer skal nødvendigvis udfordres. Denne klassiske kombination af friske tomater, parmaskinke, mozzarella og nyplukket basilikum er netop et af de tidspunkter hvor jeg ærligt tænker; vi gør som vi plejer.

Når man tænker pizza så tænker de fleste også på italien og fejlagtigt antager at det er der pizzaen har sin oprindelse i det støvleformede land. Flade bagte brød med topping tager nærmere sit udspring i Grækenland hvor dette er dokumenteret længe før den første italienske pizza.

Den første italienske pizza

Den første italienske pizza dateres omkring Napoli i 1889 hvor en lokal bager ved navn Raffaele Esposito ønskede at skabe en anden type brød end det, som ellers blev tilbudt rundt omkring i Napoli.

Senere fik den selv samme bager til opgave at lave en pizza til Kong Umberto og Dronning Margherita af Italien, som skulle besøge Napoli. Raffaele Esposito kreerede en pizza med tre farver, som afspejlede det italienske flag: Hvid ost, rød tomatsauce og grønne basilikumblade. Pizzaen blev navngivet Margherita efter dronningen og sådan fortælles det at den italienske klassiker; Pizza Margherita blev skabt.

Om historien om den napolitanske pizza er sand ved jeg ikke, men jeg synes den er lidt hyggelig at tænke på.

Opskrift på pizzadej

En nem opskrift på hjemmelavet pizzadej med få ingredienser. Du kan finde opskriften på pizzadej her; hjemmelavet pizzadej – nemt, hurtigt på 30 min.

Pizza med parmaskinke og mozzarella

Pizza med parmaskinke og mozzarella

Ingredienser

  • 2 dåser Hakkede tomater
  • 1 tsk Rosmarin
  • 1 tsk Oregano
  • 1 tsk Timian
  • 2 stk Frisk mozzarella
  • 8-12 skiver Parmaskinke
  • 1 bundt Frisk basilikum
  • 2-3 Store tomater
  • Salt
  • Peber

Opskrift på pizza med parmaskinke og mozzarella

  1. Kom hakkede tomater i en skål og tilsæt hakket rosmarin, oregano og timian. Smag til med peber og salt.
  2. Forvarm ovnen ved 200 grader.
  3. Rul pizzadejen tyndt ud og fordel tomatsovsen jævnt udover den.
  4. Fordel parmaskinken udover pizzaen. Skær herefter mozzarella og tomater i tynde skiver og fordel dem ligeledes udover pizzaen.
  5. Bag pizzaen i ca 20 min. til osten er blevet gylden.
  6. Lad den nybagte, velduftende pizza med parmaskinke og mozzarella køle ned i nogle minutter og pynt med basilikum.
hjemmelavet-pizzadej opskrift-hjemmelavet-pizzadej opskrift-pizzadej

TIPS
Hvis du er til oliven så kan denne pizza med parmaskinke og mozzarella med fordel toppes med lidt sorte oliven.