En romtoddy gør underværker for halsen i de kolde og blæsende vintervejr.

En romtoddy er god og øjeblikkelig lindring på ondt i halsen og forkølelse. Kombinationen af citrus, alkohol og varme lindre irritationen i halsen og gør det mere udholdeligt at være forkølet.

Romtoddy – hvor stammer den fra?

Romtoddy eller romtuddy som nogen skriver det stammer oprindeligt fra Storbritannien, især Irland og Skotland. Du kan nok gætte at med det oprindelsessted så indeholdt den oprindelige toddy ikke mørk rom, men derimod whisky. Den mildere smag som kendetegner mørk rom har dog de fleste steder udkonkurreret whisky, men ofte kan man i Storbritannien stadigvæk få både en romtoddy eller en helt klassisk whiskytoddy

romtoddy

Rom toddy med citron og kanel

Det omskiftelige vejr i Danmark har det med at ramme mig og jeg har hvert år et par uger hvor jeg har lidt ondt i halsen. Her er den opskrift på romtoddy, som jeg plejer at lindre min forkølelse og snue med. Opskriften på romtoddy er særdeles enkel, men ikke nok med den gør underværker for halsen så smager den også virkelig, virkelig godt.

Alternativer til romtoddy

Jeg må dog indrømme at jeg er glad for rom – ren såvel som kombinationen med citron og varmt vand. Jeg nyder derfor også at lave forskellige varme drinks med fx rom. En af de ting jeg har forsøgt mig en del med er varm frugtmost af forskellig art. Et godt og velafprøvet alternativ til rom toddy kan være varm cider eller varm æblemost. Du kan finde en opskrift på æblemost med whisky her; varm æble-ingefærmost med whisky.

Ingredienser

  • 2 Økologiske citroner
  • 2½ dl Mørk rom
  • 1 L Vand
  • 3 Kanelstænger
  • 1½ dl Økologisk rørsukker

Opskrift på Romtoddy

  1. Kog vandet, rørsukker og kanelstængerne i en gryde. Skyl de økologiske citroner og riv skallen ned i gryden. Herefter presses saften fra de samme citroner ned i gryden.
  2. Skru ned for varmen og lad blandingen simre lidt således at krydderierne trænger ud og giver smag.
  3. Hæld rom i gryden lige inden servering. Anret din romtoddy i glas med citronskiver og kanelstænger.

TIPS
Alternativ til kanelstængerne kunne prøves med nelliker, kardemomme og muskatnød – ikke allesammen på samme tid. Det er jeg sikker på bliver en tand for meget.