Et ekstra boost af energi, jern og vitaminer - pastaret med spinatcreme er nemt og lækkert.

En enkelt pastaret med få ingredienser, som passer sig godt til en hurtige aftensmad. Resterne helt perfekt til frokost dagen efter hvor hvidløget og de soltørrede tomater har givet spinatcremen ekstra smag.

Spinat er jo så sundt – så sundt

Spinat indholder antioxidanter i tårnhøje niveauer. Så de grønne blade kan være med til at forhindrer LDL-kolesterolet sætter sig fast i dine karvægge og skader dit kredsløb.

Derudover indeholder spinat naturligt nitrat og nitrit. Begge stoffer har vist sig at beskytte kroppen mod kredsløbssygdomme ved især at gøre blodkarrene mere afslappede og få blodtrykket til at falde. Visse forskere er dog bekymrede for, om stofferne er ubetinget sunde.

Alt i store mængder er sikkert usundt og derfor er der også forskere, som er i tvivl om netop nitrat og nitrit er så pokkers sundt. Så hvis du skulle være i tvivl så skal du altså stadig spise varieret 😉

Et andet skud spinat

En anden opskrift med spinat, som jeg er ret glad for er spinatpesto, som kan anvendes til alverdens ting. Her finder du et link til en opskrift på spinatpesto; Mandel-spinatpesto

Pasta med spinatcreme

Spaghetti med spinatcreme

Ingredienser spaghetti med spinatcreme

  • 200 g Fuldkornspaghetti
  • 2 spsk Hakkede, soltørrede tomater
  • 2 spsk Græskarkerner
  • 200 g Frisk spinat
  • 4 spsk Philadelphia (fedtreduceret)
  • 1 fed Hvidløg
  • Salt
  • Peber

Opskrift på Spaghetti med spinatcreme og ristede græskarkerner

  1. Kog spaghettien i let saltet vand.
  2. Rist soltørrede tomater sammen med græskarkernerne på en pande i lidt olivenolie.
  3. Kom spinat, Philadelphia og hvidløg i en blender, tilsæt lidt pastavand.
  4. Smag spinatcremen til med salt og peber.
  5. Når spaghettien er al dente, blandes den med spinatcremen. Anret herefter spaghetti med spinatcreme i en dyb tallerken og pynt med basilikum og evt. halverede cherry tomater.
Spaghetti med spinatcreme opskrift på Spaghetti med spinatcreme

TIPS
Alternativ til græskarkerner kunne også være solsikkekerner eller valnødder. Valnøddernes lidt bitre smag kunne jeg forestille mig ville komplimentere spinatcremen godt.