kastanjer, kastanjer og atter kastanjer - kan man få nok?

Efteråret bringer så meget godt med sig – svampe, æbler, alskens kål og ikke mindst kastanjer. Lige netop kastanjer holder vi meget af i min kære familie. Ofte spiser vi dem “bare” bagte med salt og smør, som en eftermiddagssnack eller forret. Hvis du ikke har prøvet dette endnu så vil jeg på det kraftigste anbefale at du får tændt for ovnen i en fart. Kærligheden til de saltbagte kastanjer er faktisk så stor i min familie, at da jeg perifert omtalte, at jeg tænkte på at bruge kastanjerne til noget andet fik jeg koldt og kontant beskeden; “It better turnout good else don’t fuck with them”

Pasta med kastanjepesto

Nok er vi i november måned, og den kolde tid er for alvor kommet til det danske land, dette betyder ikke at, det er slut med frugt og grønt. Netop efteråret er faktisk den tid på året, hvor naturen virkelig åbner sit skatkammer for os.

Efterået er tiden hvor forskellige kålsorter som hvidkål, rødkål, broccoli, blomkål, rosenkål, grønkål og savoykål høstes. Ydermere er det sæson for de fleste rodfrugter som fx gulerødder, pastinak, selleri, rødbede og persillerod.

Opskrift på kastanjepesto

Kastanjepesto – en dejlig smag af efterår

Kastanjepestoen er meget anderledes, end traditionel grøn pesto eller for den sags skyld mandel-spinatpesto. Smagen er sødere og dejlig efterårsagtig. Kastanjepesto passer godt sammen med bred vifte af svampe og salater fx med æbler eller andre let syrlige ingredienser. Ydermere egner kastanjepesto sig godt, som topping fx med ristet bacon og lignede røgvare. Lyst til at prøve flere ting med kastanjer – hvad med at sylte dem? Opskrift kan finde her: Opskrift på syltede kastanjer.

pasta med kastanjepesto

Tagliatelle med kastanjepesto, svampe og bacon

Ingredienser

  • 200 gKastanjer
  • 250 g Tagliatelle
  • 150-250 g Svampe
  • 25 g Parmesan
  • lille håndfuld Hakkede Persille
  • 1/2 fed Hvidløg
  • 4-5 spsk raps/solsikkeolie
  • 5-6 skiver Bacon
  • 2 tsk Smør

Opskrift på kastanjepesto

  1. Kog kastanjer i en gryde med vand i 10 mininutter. Lad dem stå i det varme vand så det bliver nemmere at fjerne skrællen.
  2. Kom parmesan, kastanjer og persilie i en blender. Tilsæt olien derefter og blend godt. Hvis du ønsker en mere cremet konsistens end vist på billedet, så kan dette opnåes ved at tilføje mere olie.

Opskrift på tagliatelle med kastanjepesto, bacon og svampe

  1. Kog tagliatelle al dente.
  2. Imens pastaen koger, ordnes svampene og skæres i stykker. Steg dem på en pande med smør og hakket hvidløget i 5-7 minutter.
  3. Skær baconen i strimler og rist den sprød på en pande.
  4. Bland alle ingredienserne sammen og pynt med persille og revet parmesan.
hjemmelavet-pizzadej opskrift-hjemmelavet-pizzadej

TIPS
Tilføj evt. en håndfuld soltørrede tomater til retten.