Urter, urter, urter – kan man få nok? Jeg tvivler friske krydderurter i madlavningen er bare vidunderligt. De dufter himmelsk og smager ligeså. Jeg blender tit en urtecrumble sammen med enten lyst eller mørkt brød og hvad urter køkkenet lige tillader den dag.

Selvom det ikke er en ret i sig selv tænkte jeg lige at lave en hurtig gennemgang alligevel. Jeg bruger gerne urtecrumble ovenpå kød eller fisk, som skal i ovne alternativt rister jeg blandingen så den bliver sprød. Dette kan sagtens undlades, men konsistensen er mere a la en urtecreme.

Ingredienser

  • 1 fed Hvidløg
  • 50 g Blødt smør
  • 2 skiver Hvidt brød
  • En stor håndfuld hakket persille
  • Salt
  • peber

Opskrift på Urtecrumble med persille og hvidløg

  1. Pil hvidløg og vask persillen
  2. Skær skorperne af brødet og skær det i tern
  3. Blend hvidløg, smør, persille, brød, salt og peber med en stavblender

TIPS:
Ovenstående urtecrumble går super godt til ovnbagt torskefilet. Urteblandingen smøres blot henover torsken og torsken bages i ovnen i små 10 min.

Urtecrumble kan også laves på mørkt brød og med alverdens urter afhængig af hvad det skal bruges til. Prøv f.eks. persille, timian, rosmarin og kørvel sammen med rugbrød. Kør det hele sammen ligesom ovenstående (uden smør) og rist herefter blandingen til rugbrødet er sprødt. Kan bruges til pynt eller som bund ved servering.