Dampende varm æblemost med forfriskende ingefær og whiskey - så kan vi holde varmen i det blæsende efterår.

I den blæsende efterårstid – generelt i det kolde halvår her i Danmark er det dejligt med lidt varme drinks og toddys at varme sig på. Jeg er vild med romtoddy og min favoritopskrift kan du finde her: Opskrift på romtoddy.

Der skal dog gerne være noget variation, så her er en anden rigtig god terrassevarmer til den kolde tid. Varm æblemost med Bourbon eller whisky kan varieres med et hav af krydderier, og indebærer selvfølgelig også valget af whisky eller whiskey. Personligt undgår jeg røget whisky, og jeg forestiller mig heller ikke at det vil være passende i varm æblemost.

Varm æblemost eller varm cider kan være et godt alternativ til den traditionelle og til tider tunge rødvinsgløgg, som også hører sig denne tid til. Jeg agter at komme med mit bud på et par forskellige variationer, som sæsonen for varme drinks og cider skrider frem.

Varm æblemost med whisky

Dampende varm æblemost med ingefær, krydderier og whiskey på en regnfuld eftermiddag

Ideen til opskriften på varm æblemost med whisky kom fra en veninde, som fortalte om varm æblecider med Bourbon efter en tur til Canada. Jeg prøvede med forskellige ciders, men blev aldrig helt tilfreds med resultatet – hvilket helt sikkert skyldes kvaliteten af cideren. Jeg prøvede på et tidspunkt med friskpressede æblejuice/most og det ramte meget mere i den retning jeg ønskede. God fornøjelse 🙂

Ingredienser

  • 6 stk. Store økologiske æbler (til 2 store serveringer) – har du ikke en juicemaskine brug økologisk æblemost.
  • 6 cm Frisk ingefær – er du ikke ingefærfanatiker så brug lidt mindre.
  • 3 Kanelstanger til pynt
  • lidt revet Muskatnød
  • 8 cl. Whisky

Opskrift på varm æblemost med whisky

  1. Hvis du har en juicemaskine, da er det super nemt. Kør æbler og ingefær igennem juicemaskinen og si den herefter over i en gryde. Har du ikke en juicemaskine kan du bruge økologisk æblemost ca. 5 dl.
  2. Tilsæt den ene kanelstang og muskatnødden til gryden med æblemosten og varm mosten langsomt op på middelvarme.
  3. Find 2 store glas eller kopper. Kom 4 cl. whisky i hver. Når æblemosten er varm hæld den da i kopperne.
  4. Top den varme æblemost med en kvart skive æble og en kanelstang i hver og server.
ingredienser til varm æblemost med whisky varm æblemost

TIPS
Whiskyen i den varme æblemost kan også erstattes med rom eller som førnævnt Bourbon. Krydderierne kan også varieres med fx stjerne anis, neliker og kardemomme.